NÅR HÅNDEN ER TRÆT, LAPPER VÆVEN

Ellen Ahnfelt-Rønne

Vævningens sprog og arkitekturens sprog er tæt knyttet sammen. Sammenvævet. Vi taler om beklædning af konstruktioner og foring af rum. Bygningskroppe, skeletkonstruktioner, væv, fedtlag, hud. Mønsterdannelse, (tråd)systemer, grid, kæder og islæt. Om murværkets ornamentik, forbandt, skiftegang og fuger. Om at sammenbinde, sammenvæve og knytte. Om stedsoprettelse og åbningstræk. Om at intet sted er tomt, men at enhver tilføjelse lægger sig til det der allerede findes – indenfor en ramme, et system, et grid – en væv. Om at trække tråde tilbage i historien.

Gennem vævning arbejder Ellen Ahnfelt-Rønne med steder mellem opløsning og samling. For hvis vi tør blive stående, når en skrøbelighed melder sig, opstår muligheder for at kunne trevle op og samle sig igen. Ellen Ahnfelt-Rønne er optaget af det arbejde, det kræver at vedligeholde og passe på vores kroppe, når den har brug for det, og forbinder det med håndarbejde - at skabe, lappe, og forstå et materiales sammenhæng. Vi er forbundet til tekstil, der passer på vores krop døgnet rundt, når vi ikke selv kan holde varmen eller søger tryghed og hvile. Værkerne er vævede og flettede i trærammer og til kurve af bomuldstråd, silke og korn.

Ellen Ahnfelt-Rønne er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole og arbejder med tekstilkunst og scenekunst. Et udpluk af værkerne er skabt hos Statens Værksteder for Kunst. Værkproduktionen er støttet af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond.

Udstillingen havde åbent i perioden 7. marts – 2. april 2024.